sorteret for danske arter
Billedgalleri og artsbeskrivelser
Tekst og fotos © 2011 Jørgen Lissner
Europas og Grønlands edderkopper
Familie: Uloboridae (Hjulkrustrådsspindere)
Biologi: Familen indeholder i europa tre artsfattige slægter af særprægede edderkopper, som spinder fangnet af hjulspindtypen, eller fangnet der kan afledes deraf. Dermed benytter de samme konstruktion af fangnettet som de fjerntbeslægtede hjulspindere (korsedderkopper m fl.). Der er dog en stor forskel, idet trådene i fangspiralen hos hjulkrustrådspindere er af cribellat typen (krusspind) som ikke klistrer, men fastholder byttedyr ved hjælp af velcro virkning. I modsætning hertil afsætter hjulspinderne limdråber på fangspiralen. Hjulkrustrådspindere er også særprægede ved ikke at benytte gift til immobilisering af byttedyrene. I stedet spindes byttet forsigtigt ind i et meget tæt spind, så det ikke længere udgør en fare for edderkoppen. Først da udsuges byttet.
Slægt: Hyptiotes Walckenaer, 1837
Karakteristik af slægten: Hyptiotes spinder et reduceret, trekantet hjulspind, der kan betragtes som en sektion (ca. 45 grader) af et hjulspind.
Hyptiotes paradoxus (C. L. Koch, 1834) - Trekantspinder
Kendetegn: Særpræget edderkop med meget speciel placering af øjnene. Bagkroppen er afrundet trekantet i profil. Edderkoppen er meleret i typisk rødbrune, gulbrune eller grå farver, undertiden ses hos hunnerne nogle kontrasterende hvide pletter. Edderkoppen er uhyre godt camoufleret når den sidder på visne grangrene. Hannernes palper er forholdsvis store, af størrelse med forkroppen. Længde: Hun 5-6 mm; han 3-4 mm. Kønsmodenhed: Juli til oktober Habitat: Nåleskov, gerne gammel, mørk skov med døde grene nederst. Sidder ofte i hovedhøjde, undertiden i sit spind og undertiden på grenene, hvor den er godt camoufleret, og vanskelig at få øje på. Udbredelse: Lokalt almindelig i nåleskove. Ikke kendt fra Vestjylland. Hist og her i Nordeuropa, med nordgrænse omkring Stockholm.
Subadult han.
Juvenil.
Han.
Han.
Byttespind.
Han.
Hun.
Hun.
Hun.
Slægt: Uloborus Latreille, 1806
Karakteristik af slægten: Uloborus slægtens Nordeuropæiske arter spinder et horisontalt hjulspind, som er ca. 30 cm i diameter. Der er ingen retræte, men ofte forstærkes nettet med op til fire såkaldte stabilimenta (slags pladeformet spind der typisk går som et bånd gennem spindet), og som også kan tjene til at sløre edderkoppens opholdssted.
Uloborus plumipes Lucas, 1846 - Fjerbenet edderkop
Kendetegn: Hunnernes tibiae I er forsynet med nogle iøjnefaldende og karakteristiske hårduske, heraf navnet fjerbenet edderkop. Bagkroppen har to pukler på toppen og er ellers lige så høj som den er lang. Forkroppen er flad og relativ lille. Hele dyret inklusive forbenenes hårduske er meget variabel i farven, som kan spænde fra lyst gul til næsten sort. Den stjerneformede ægkokon vogtes af hunnen. Når et byttedyr skal udsuges, bliver det indspundet i et nærmest plastikposeagtigt spind. Efterhånden som udsugningen skrider frem bliver "posen" mindre og mindre, for til sidst at blive sluppet af edderkoppen, og falde ned som en lille mørk kugle. Længde: Hun 4-6 mm; han 3-4 mm. Kønsmodenhed: Hele året Habitat: Arten er vel etableret i gartnerier, blomsterbutikker og i supermarkeders planteafdelinger, hvor den alt efter rengøringens effektivitet kan findes i større eller mindre antal. Med undtagelse af voksne hanner er arten er meget stationær, og er derfor nem at holde i f. eks en potteplante i en vindueskarm. Udbredelse: Fjerbenet edderkop stammer oprindeligt fra Sydeuropa, men har bredt sig nordpå, dog ikke til friland. I Danmark kan den findes i næsten enhver blomsterhandel og ses også ofte i supermarkeders blomsterafdelinger.
Juvenil.
Juvenil.
Han.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Han.
Han.
Han.
Hun.
Hun, bagkropstegninger.