sorteret for danske arter
Billedgalleri og artsbeskrivelser
Tekst og fotos © 2011 Jørgen Lissner
Europas og Grønlands edderkopper
Familie: Thomisidae (Krabbeedderkopper)
Biologi: Dag- eller nataktive lurejægere som sidder afventende i vegetationen, ofte i blomster, hvor selv store bestøvere kan få en grim overraskelse. Nogle arter kan skifte farve efter omgivelserne. De spinder ikke fangnet og retræter, ej heller til hudskifte eller overvintring.
Karakteristik af familien: Medlemmerne af denne famile har en meget karakteristisk kropsbygning. Forkrop og bagkrop er brede og affladigede. Det første og andet benpar er tydeligt længere og kraftigere end de to bagerste, og benstillingen er laterigrad, dvs. drejet fremad så leddene bøjer i plan med kroppen. Bevægelserne er langsomme, og ofte sidelæns, hvilket giver en krabbelignende gangart. De fleste arter har to laterale bånd på forkroppen, som undertiden når helt ud til kanten. De midterste øjne er de mindste, de laterale sidder på små udvækster (tubercler), og de bagerste laterale vender i en retning skråt bagud. Bagkroppen er typisk bredest bagtil. Chelicererne er små, tilpasset til hurtig aflivning af byttedyr ved bid i hoved eller nakke.
Slægt: Coriarachne Thorell, 1870
Karakteristik af slægten: Arterne i denne slægt har for- og bagkrop ekstremt affladiget. Rygskjoldet med v-formet fure som udgår fra fovea, og som afgrænser hovedet fra resten af forkroppen. Den forreste øjenrække er ret eller svagt tilbagebøjet.
Coriarachne depressa (C. L. Koch, 1837)
Kendetegn: Han og hun meget ens i udseende, med en brun grundfarve. Hannen er dog mørkere end hunnen. Bagkroppen har hos begge køn nogle meget karakteristiske hvide rynker som bøjer ind mod midten af ryggen. Bagkroppen er kun lidt bredere end forkroppen. Området hvorpå øjnene sidder er lysebrun, i tydelig kontrast til den mørke forkrop. Længde: 4-5 mm. Kønsmodenhed: Forår og sommer. Habitat: Under bark især i fyrreskov, sjældnere under sten og i førn. Udbredelse: Kendt fra Melby Overdrev hvor den blev fundet som ny art for Danmark i 2010. Vidt udbredt i Europa, men kun stedvis almindelig.
Juvenil.
Subadult han.
Hun.
Slægt: Diaea Thorell, 1869
Karakteristik af slægten: Rygskjold med lange, fremadrettede torne. De midterste øjne udgør en firkant, som er lidt længere end bred. Bagkrop oval, bredest bagtil, og spredt beklædt med lange hår.
Diaea dorsata (Fabricius, 1777) - Grøn krabbeedderkop
Kendetegn: Grøn krabbeedderkop kendes på forkroppens og benenes smukt smaragdgrønne farve. Øjnene er omkranset af hvide ringe. Bakroppen er på dorsalsiden brun. De noget mindre hanner får ved kønsmodenhed lysebrun forkrop, men træffes iøvrigt sjældent. Kan ikke forveksles med nogen anden dansk art. Længde: Hun 5-6 mm; han 3-4 mm. Kønsmodenhed: Sommer. Habitat: Arten forekommer i skove og skovnære hegn på blade af både løv- og grantræer, samt på urter og buske i skovbunden. Udbredelse: Grøn krabbeedderkop er relativ almindelig i Østdanmark. Ikke kendt fra Vestjylland. Vidt udbredt og generelt almindelig i Europa.
Subadult hun.
Han.
Han.
Subadult han.
Subadult han.
Subadult han.
Subadult han.
Slægt: Misumena Latreille, 1804
Karakteristik af slægten: Forkrop næsten uden torne. De fire midterste øjne danner et kvadrat. De laterale øjne sidder på små fælles udvækster. Bagkroppen er rundt trekantet og bredest bagtil især hos hunnen. Benpar I og II er meget længere ned benpar III og IV. Benpar I hos hunnen har på tibia og metatarsus I mindst seks, henholdvis mindst syv par torne
Misumena vatia (Clerck, 1757) - Kamæleonedderkop
Kendetegn: Denne arts udseende er så karakteristisk, at den ikke kan forveksles med nogen anden art. Hunnens forkrop er hvid med olivengrønne længdebånd eller gul med kun svagtfremtrædende bånd. Øjnene er små, og området de sidder på er ofte gulligt. Ben af samme farve som forkrop. Bagkrop som regel også af samme farve som forkrop, med eller uden et par højrøde dorsolaterale bånd. Ungdyr er ofte grønlig hvide. Hannens forkrop er mørk rødbrun med et flødefarvet midterbånd. Øjnene sidder på et lyst område. Ben I og II er mørke, pånær benled fra tibia og ud, som har rødbrune og gule ringtegninger. Benpar III og IV er ensfarvede gule. Bagkrop flødefarvet med to mørkt rødbrune midterbånd og kanter. Længde: Hun 9-11 mm; han 3-4 mm. Kønsmodenhed: Sommer. Habitat: Især hvide og gule blomster på enge med høj urtevegetation. Udbredelse: Hist og her i det sydøstlige i Danmark. Sjælden i Jylland. Meget almindelig i landende syd for Danmark, især i Mellemeuropa.
Hun.
Hun.
Hun.
Juvenil.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Han.
Han.
Han.
Hun.
Slægt: Ozyptila Simon, 1864 - Jordkrabbeedderkopper
Karakteristik af slægten: Mange af arterne i denne slægt har farvetegninger, der kan minde om farvetegningerne hos Xysticus slægtens arter. Ozyptila arterne er dog generelt mindre, har kun to par torne ventralt på tibia I og II, de mediære øjne danner et rektangel som er længere end bred, og kroppen hos nogle arter er beklædt med clavate setae (flade hår). Sidstnævnte brækker forholdsvis let af og kan derfor mere eller mindre mangle. Hos nogle arter er setae så små at de kan være vanskelige at se med en lup. Hovedet er noget fremspringende fra thorax. Femur I er ofte ret opsvulmet på prolateral side. Bagkrop i øvrigt uden bladtegning (folium) men med tværbånd og pletter. Arterne findes tæt ved jordovefladen i lav vegetation, under sten, i førn og i revner i jord, træ, mure undertiden også under bark. De bevæger sig meget langsomt rundt, og kan spille død i lang tid ved forstyrrelse. Nogle arter er beklædt med jordpartikler.
Ozyptila atomaria (Panzer, 1801)
Kendetegn: Ozyptila atomaria er en af de største jordkrabbeedderkopper vi har i Danmark. Det er en ret lys art som kan forveksles med den nærtstående, og ligeledes almindelige Ozyptila trux. Hannen hos denne art har dog en spids tibial apofyse (udvækst fra palpen), hvorimod apofysen hos Ozyptila atomaria er stump. Den stumpe udvækst ses tydeligt på nedenstående billede af en han. De clavate hår på for- og bagkrop er meget små og mangler helt på hannens forkrop. Der er kun ganske få mørke pletter på bagkroppen. Benene ensfarvede lysebrune hos hunnen, mens de er rødbrune hos hannen. Længde: Hun 4.5-6.5 mm; han 3-4.5 mm. Kønsmodenhed: Hele året. Habitat: Tæt ved jordoverfladen i lav vegetation, førn og mos, især heder, overdrev og klitter. Udbredelse: Kendt fra det meste af Danmark og ret almindelig. Vidt udbredt i Danmark og Europa.
Han.
Hun.
Hun.
Han.
Han.
Han.
Han.
Han.
Han.
Han.
Ozyptila brevipes (Hahn, 1826)
Kendetegn: Ret lille art. Hunnens forkrop brun-mørkebrun i siderne, med blegere områder i kanten. Midterbånd er gulbrunt . Bagkrop er hvidlig med brudte, sorte tværstreger. Få, ret tydelige clavate hår. Hannen har mørkere bagkrop, og ligner O. praticola. Længde: Hun 3-4 mm; han 2-3 mm. Kønsmodenhed: Sommer og efterår. Habitat: Ved basis af vegetation og i mos og førn. I Danmark kender jeg arten fra fugtige habitater, både rig- og fattigkær, herunder klitlavninger. Arten kan eksempelvis lokaliseres i topstar tuer og i førn under mose-pors. Skulle også kunne findes på kalkoverdrev. Udbredelse: Vidt udbredt i Danmark og Europa, men ikke særlig almindelig.
Hun.
Han.
Han.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Ozyptila claveata (Walckenaer, 1837)
Han.
Han.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Ozyptila praticola (C. L. Koch, 1837)
Kendetegn: Lille gråbrun art, hvor han og hun er ret ens i farver og tegninger. Forkrop mørkebrun med rød- til gråbrunt midterbånd. Bagkrop gråbrun med brunsorte og hvidgule pletter af varierende størrelse.Sternum (brystplade) med karakteristisk udseende, gul med en stor brun plet eller streg i midtlinien og tre pletter ud for coxa I-III og en fælles plet for coxa IV. Længde: Hun 3-4 mm; han 2.5-3 mm. Kønsmodenhed: Forår og sommer. Habitat: Lav vegetation, buske og træer (under bark), undertiden også mure. Ret almindelig i haver, parker, kirkegårde og undertiden også i nåleskov og ved kystskrænter med urtevegetation. Udbredelse: Vidt udbredt og almindelig i Danmark og Europa.
Juvenil.
Han.
Han.
Hun.
Hun.
Ozyptila scabricula (Westring, 1851)
Subadult hun.
Subadult han.
Lys han.
Han.
Han.
Han.
Hun.
Hunnens bagkrop, bemærk de mange kølleformede (claveate) hår.
Hun.
Subadult hun.
Subadult hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Ozyptila trux (Blackwall, 1846)
Kendetegn: Arten er udseendemæssigt meget lig O. atomaria, men er en anelse mindre. Endvidere har hunnen mindre tydelige mørke laterale bånd på rygskjoldet. De sorte pletter på bagkroppen er dog mere fremtrædende. Længde: Hun 4-5.5 mm; han 3.3-4 mm. Kønsmodenhed: Hanner maj og juni, hunner hele året. Habitat: I lav vegetation og ved jordoverfladen i førn og mos i forskellige habitattyper, gerne fugtige og med halvskygge. Udbredelse: Kendt fra alle landsdele og relativ almindelig. Vidt udbredt og almindelig i Europa.
Subadult han.
Hun.
Hun.
Subadult han.
Hun.
Subadult han.
Subadult han.
Han.
Han.
Han.
Han.
Han.
Han.
Han.
Hun.
Hun.
Hun.
Han.
Han.
Han.
Han.
Slægt: Pistius Simon, 1875
Pistius truncatus (Pallas, 1772)
Kønsmodenhed: Eneste danske fund, en subadult hun er fundet den 4. juni. Udbredelse: Kun et enkelt dansk fund fra Almindingen, Bornholm som er helt tilbage fra 1919. Belægseksemplaret er bortkommet, så derfor figurerer arten ikke på den danske artsliste. Formentlig forekommer arten stadig på Bornholm og bør eftersøges, eksempelvis ved at ketche vegetationen langs varme skovkanter.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun, bagkropstegninger.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Slægt: Xysticus C. L. Koch, 1835
Karakteristik af slægten: Mellemstore, krabbelignende edderkopper. Farverne spænder fra forskellige nuancer af brun og grå med hvide eller gule mønstre, hannerne som regel noget mørkere og mere kontrastrige i tegningerne. Forkroppen typisk med brede mørke bånd. De midterste lyse bånd indeholder en mørkere trekant bagved den bagerste øjenrække. Forkroppen er armeret med lange sorte hår/torne der er runde, til forskel fra den lignenede slægt, Ozyptila, hvor hårene er flade (claveate). De midterste øjne udgør tilnærmelsesvis et kvadrat, som er en anelse bredere end lang. De laterale øjne i den forreste øjenrække er klart større end de øvrige arter, og sidder på tubercler (udvækster) som er adskilt fra hinanden. Bagkrop er bredest bagtil og typisk med folium (bugtet bånd) på oversiden, og nogle tværgående streger bagerst. Benene er korte, kraftige og med kraftige torne. De fleste arter er lurejægere i lav vegetation, mens andre kan findes i førn, under sten og bag bark.
Xysticus audax (Schrank, 1803)
Hun.
Hun.
Hun.
Hun, bagkropstegninger.
Hun.
Hun.
Hun, tornbesætning på femur I.
Hun.
Hun.
Xysticus bifasciatus C. L. Koch, 1837
Kendetegn: Denne art hører sammen med den sjældne X. luctator til de største danske arter i slægten. Størrelsen sammen med farvetegningerne gør arten let identificerbar. Hunnen ligner lidt X. ulmi hunnen, men er større, har flere hår på forkroppen og lyserød bagkrop med brunt folium. Benene er med mørke striber og prikker, især på femora og tibia. Hannen er ret mørk, og har samme størrelse som hunnerne af de fleste andre arter. Midterbåndet på forkrop meget karakteristisk med de lyst flødegule streger som omslutter et brunt felt. Benpar I og II med femora og patella mørke. Længde: Hun 7-10 mm; han 6-7 mm. Kønsmodenhed: Hanner forår og tidlig sommer, hunner forår til tidligt efterår. Habitat: På græs og under sten på varme, typisk sandede overdrev. Udbredelse: Vidt udbredt men ret ualmindelig i Danmark og Europa.
Han.
Exuvium.
Hun.
Hun.
Han.
Han.
Han.
Han.
Han.
Xysticus cristatus (Clerck, 1757) - Almindelig krabbeedderkop
Kendetegn: Den bagerste spids af den mørke trekant i den lyse midterstribe slutter i et veldefineret mørkt punkt ca. to trediedele tilbage på rygskjoldet. Hunnen meget variabel i bagkropstegninger og farve. Hannen er meget lig hunnen, men er mørkere og mindre. Længde: Hun 6-8 mm; han 3-5 mm. Kønsmodenhed: Forår og sommer. Habitat: Buske, lav vegetation eller ved jordoverfladen i mange forskellige habitater. Udbredelse: Den almindeligste art i slægten, kendt fra alle landsdele. Vidt udbredt og almindelig i Europa.
Hun.
Hun med ægsæk.
Hun.
Han.
Han.
Han.
Han.
Hun.
Hun.
Hun.
Han.
Han.
Hun.
Hun.
Xysticus erraticus (Blackwall, 1834)
Kendetegn: Det lyse midterbånd på carapax er hos hunnen bred, og de mørke laterale bånd smalle og som regel tydelige. Det mørke trekantede felt bag øjenregionen, som er tydelig hos en del af slægtens arter, er hos denne art kun svagt erkendelig eller manglende, i det feltet ikke farvemæssigt afviger fra forkroppens grundfarve. Det trekantede felt er dog omgivet af tynde, hvidgule striber. Hunnens bakrop er ret lys med folium undertiden reduceret til nogle mørkere pletter. Hannen er betydeligt mørkere end hunnen, men har dog også hunnens hvidgule striber omkring det trekantede felt. De to forreste benpar er hos hannen er iøjnefaldende sorte. Længde: Hun 6-8 mm; han 4-5 mm. Kønsmodenhed: Hanner forår og sommer, hunner forår til efterår. Habitat: Basis af lav vegetation, typisk heder og overdrev. Udbredelse: Vidt udbredt i Danmark og Europa og ret almindelig i egnede habitater.
Hun.
Han.
Han.
Xysticus kochi Thorell, 1872
Kendetegn: Meget lig X. cristatus, men hunnen er mørkere gråbrun, mens hannen er næsten sort. Længde: Hun 6-8 mm; han 4-5 mm. Kønsmodenhed: Forår og sommer. Habitat: Steder med urtevegetation og buske såsom enge, haver, parker. Hanner ses sommetider på mure om foråret, hvor de kan være meget iøjnefaldende. Udbredelse: Vidt udbredt i Danmark og Europa, men ikke særlig almindelig.
Hun.
Han.
Han.
Hun.
Hun.
Hun.
Han.
Han.
Han.
Han.
Han.
Han.
Hun.
Hun, lys variant.
Hun, bagkropstegninger lys variant.
Hun.
Hun.
Xysticus lanio C. L. Koch, 1835
Han.
Han.
Han.
Subadult hun.
Subadult hun, bagkropstegninger.
Subadult hun.
Subadult hun.
Subadult hun.
Xysticus luctator L. Koch, 1870
Hun.
Hun, bagkropstegninger.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Xysticus luctuosus (Blackwall, 1836)
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Han.
Han.
Han.
Han.
Han.
Xysticus sabulosus (Hahn, 1832)
Hun.
Hun, bagkropstegninger (græsk individ).
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun, bagkropstegninger lyst individ fra Grækenland.
Hun.
Hun.
Xysticus ulmi (Hahn, 1831)
Kendetegn: Et godt kendetegn hos denne art er den langstrakte trekant i det lyse midterbånd på forkroppen. Også bagkroppen er relativ langstrakt i forhold til slægtens øvrige arter. Folium er brunligt med nogle lyse tværbånd bagerst. Benene er sortprikkede. Hannen er mørkere end hunnen, og har femora og patella på de to første benpar sorte. Længde: Hun 5-8 mm; han 4 mm. Kønsmodenhed: Hanner forår og sommer, hunner forår til efterår. Habitat: På lav vegetation i moser, sumpe, fugtige enge og andre våde steder. Udbredelse: Almindelig i egnet habitat, kendt fra stort set hele Danmark. Vidt udbredt i Europa, men lokal på grund af habitat krav.
Hun.
Hun.
Hun.
Han.
Han.
Hun vogtende ægsæk.
Hun.
Hun.