sorteret for danske arter
Billedgalleri og artsbeskrivelser
Tekst og fotos © 2011 Jørgen Lissner
Europas og Grønlands edderkopper
Familie: Philodromidae (Løbekrabbeedderkopper)
Karakteristik af familien: Løbekrabbeedderkopperne hårbørster ved kløerne består af hår der er tykkest over midten (spatulate hår), og har hæftehår (scopulae) på tarsi I og II. I Bagkroppens form varierer fra langstrakt oval til rund oval, hvor længden kun er en anelse længere end bred, og bredden størst bag midten ligesom hos mange arter af krabbeedderkopperne.
Slægt: Philodromus Walckenaer, 1826
Karakteristik af slægten: Edderkopperne i denne slægt har en påfaldende flad krop, og en særpræget benstilling, hvor benene ofte holdes næsten helt udstrakte i et fladt plan. Den bagerste øjenrække er tilbagebøjet, og afstanden mellem de midterste øjne er ca. halvanden gang afstanden mellem de midterste og de laterale øjne. De fleste arter er knyttet tl vegetation, hvor de kan bevæge sig hurtigt omkring, og hvor den flade krop giver mulighed for at gemme sig i revner og under bark. Nogle arter er godt camouflerede, og kan være vanskelige, at få øje på hvis de ikke bevæger sig, mens andre arter er ret iøjnefladende, selv når de ikke bevæger sig.
Philodromus albidus Kulczynski, 1911
Kendetegn: Meget lys art som ligner den nærtstående P. rufus, der dog er større og ofte har et rødligt skær på grund af små røde prikker. Den røde farve er dog ikke et sikkert feltkendetegn, og sikker artsadskillelse kan kun foretages ved at sammenligne de udvendige kønsorganer under stereolup. Philodromus albidus har samme tegninger som hunnen af P. dispar, men er betydeligt lysere. Den lyse farve skyldes at hele edderkoppen er tæt beklædt med hvide hår som lysner de underliggende gule og brune tegninger. Forkroppen har brede brune lateralebånd med hvid kant. Bagkrop gullig med mørkere hjertemærke og mindre brune pletter og prikker. Hvor behåringen er tæt virker edderkoppen næsten hvid. Benene er ensfarvede lysegrønne. Hannen ligner hunnen men er lidt mindre. Længde: Hun 3.5-5 mm; han 3-3.5 mm. Kønsmodenhed: Sommer. Habitat: Buske og nedre grene på træer. Skovkanter og spredte træer og buske i lysninger og på overdrev. Udbredelse: Fundet første gang i Danmark i 2005 på en midtjysk lokalitet. Vidt udbredt i Europa, sjælden mod nord, almindelig i Mellemeuropa.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Han.
Han.
Han.
Han.
Han.
Philodromus aureolus (Clerck, 1757)
Fembenet gammel hun.
Gammel hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Han.
Han.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun, bagkropstegninger.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Philodromus cespitum (Walckenaer, 1802)
Kendetegn: Denne art er tidligere blevet betragtet som en underart af P. aureolus, som den ligner meget både i udseende og størrelse. Tegningerne på bagkroppen er lidt mere kontrastrige, især hjertemærket er tydeligere afgrænset. Hannen ligner hanner af både P. aureolus and P. collinus, men er dog ofte mindre metalskinnende. Sikker artsbestemmelse kræver sammenligning af udvendige kønsorganer (palper og epigyner) med tegninger fra bestemmelseslitteraturen ved brug af stereolup. Længde: Hun 5-6 mm; han 4 mm. Kønsmodenhed: Forår og sommer. Habitat: På urtevegetation, buske og nedre grene af træer. Udbredelse: Almindelig i Danmark og Europa.
Han.
Han.
Hun.
Hun.
Han.
Han.
Han.
Han.
Hun.
Philodromus collinus C. L. Koch, 1835
Han.
Han.
Han.
Han.
Philodromus dispar Walckenaer, 1826
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Han.
Han.
Han.
Han.
Han.
Han.
Philodromus fallax Sundevall, 1833
Juvenil.
Juvenil.
Juvenil.
Subadult hun.
Subadult hun, bagkropstegninger.
Subadult hun.
Subadult hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Philodromus histrio (Latreille, 1819)
Kendetegn: Måske den smukkeste art i slægten med et meget karakteristisk farvemønster, som gør forveksling med andre arter vanskelig. Forkroppen med mørke sidebånd med hvid yderkant, og med en mørk centerline bagerst. Bagkroppen med mørkt hjertemærke omkranset af kontrastrige, hvide tegninger. Bagkroppens sider har to hvide skråstreger i mørkt rødbrune felter. Benene er rødbrune med hvidgule ringtegninger. Hannen er mindre, slankere og mørkere i farven. Længde: Hun 6-7 mm; han 5-6 mm. Kønsmodenhed: Forår og sommer. Habitat: Varme heder og skovkanter, især på lyngbuske. Udbredelse: Denne art er knyttet til lyng og findes derfor primært i Jylland. Arten er dog også fundet i Nordsjælland og på Bornholm. Vidt udbredt i Europa men ikke særlig almindelig.
Hun.
Hun.
Subadult hun.
Subadult hun.
Subadult hun, bagkropstegninger.
Subadult hun.
Subadult hun.
Subadult hun.
Philodromus longipalpis Simon, 1870
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Han.
Han.
Han.
Han.
Philodromus margaritatus (Clerck, 1757)
Kendetegn: Kroppen hos denne art er udpræget bred og flad. Bagkropstegninger og farver er meget variable. Ikke desto mindre kan individer grupperes til to former, en grå farvevariant med udflydende mørkebrune pletter i varierende størrelser, samt en mere kontrastrig grønlig-hvid farvevariant med store mørke pletter (forma laevipes). Begge farvevarianter er fantastisk velcamouflerede, forma laevipes tilpasset lavbegroet bark. Benene med tydelige lyse og mørke ringtegninger. Længde: Hun 5-6 mm; han 4-5 mm. Kønsmodenhed: Sommer Habitat: Lysåbne, varme fyrreskove hvor arten kan børstes fra stammer eller ketches fra grene. Udbredelse: Sjælden i Danmark, men kan være overset da arten er ret svær at finde, især voksne individer. Kendt fra Midtjylland, Nordjylland samt Nordsjælland. Vidt udbredt i Europa og mere almindelig mod syd.
Subadult hun.
Subadult hun.
Han.
Hun.
Juvenil.
Subadult han.
Han.
Han.
Han.
Han.
Han.
Hun.
Hun.
Hun.
Philodromus praedatus O. P.-Cambridge, 1871
Hun (usikker artsbestemmelse).
Hun (usikker artsbestemmelse).
Hun (usikker artsbestemmelse).
Hun (usikker artsbestemmelse).
Hun (usikker artsbestemmelse).
Hun (usikker artsbestemmelse).
Hun (usikker artsbestemmelse).
Hun (usikker artsbestemmelse).
Hun (usikker artsbestemmelse).
Han.
Han.
Han.
Han.
Han.
Han.
Slægt: Thanatus C. L. Koch, 1837
Karakteristik af slægten: Arterne i denne slægt har en aflang oval bagkrop med tydeligt hjertemærke. Bagkroppen er ikke tydeligt affladiget som de øvrige krabbe- og løbekrabbeedderkopper. Benstillingen er ikke tydelig laterigrad, dvs. drejet fremad så leddene bøjer i plan med kroppen som hos mange af de øvrige krabbe- og løbekrabbeedderkopper. Derfor kan de godt minde lidt om jagtedderkopper, men afviger ved at øjnene størrelsesmæssigt er ret ens og har en anderledes placering. Thanatus afviger fra Philodromus ved at benpar IV er længst, og ved at den bagerste øjenrække er stærkt tilbagebøjet. Den forreste øjenrække er ret kort. Øjnene i den bagerste række sidder med nogenlunde ens afstand. Forkrop og bagkrop uden mørk midtstribe som hos Tibellus.
Thanatus arenarius L. Koch, 1872
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun, bagkropstegninger.
Hun.
Thanatus formicinus (Clerck, 1757)
Kendetegn: Forkrop med bredt brunligt midterbånd med tæt beklædning af lyse hår som sammenlagt giver en grå farve. På hver side af midterbåndet findes mørkebrune bånd som udadtil er ret uskarpt afgrænsede. Yderst mod kanten bliver forkroppen lys igen. Benene og bagkroppen er ret ensfarvede gulbrune til rødbrune beklædt med lyse hår som samlet giver en grålig farve. Bagkroppen har et meget tydeligt hjertemærke, længere bagtil er der to tandede mørke streger i hver side. Hannen er meget lig hunnen, men noget mindre. Længde: Hun 8-12 mm; han 6-7 mm. Kønsmodenhed: Forår og sommer. Habitat: Våd og tør hede. Udbredelse: Sjælden i Nordjylland med kun to lokaliteter. På den ene lokalitet, Rebild Bakker, er arten ret talrig over et stort område. Vidt udbredt i resten Europa men generelt sjælden. I øvrigt også udbredt i Nordamerika, Asien og Nordafrika.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Thanatus striatus C. L. Koch, 1845
Kendetegn: Den mindste Thanatus art i Europa. Forkrop med et lyst midterbånd delt på midten af mørk midtstribe. På hver side af midterbåndet ses mørkere sidebånd. Båndene er delvist sløret af hvide hår. Bagkrop lysebrun med langt hjertemærke, flankeret af mørke bølgede linier på hver side der konvergerer mod spindevorterne. Bagkrop med spredte, ret lange opstigende mørke hår. Benene gulbrune med meget fine mørke pletter, tiltrykte hvidgule hår og lange torne. På afstand virker benene ensfarvede. Hannen mørkere og mindre end hunnen, og med mere udflydende farvetegninger. Længde: Hun 4-5 mm; han 3-4 mm. Kønsmodenhed: Forår og sommer. Habitat: Græsbevoksede områder, især klitter og sandoverdrev, undertiden også heder og moser. Udbredelse: Meget almindelig langs kysterne, især den jyske vestkyst. Sjældnere i indlandet. Kendt fra alle landsdele. Vidt udbredt i Europa men ret ualmindelig væk fra kysterne.
Juvenil.
Juvenile.
Han.
Hun.
Hun.
Han.
Han.
Han.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Slægt: Tibellus Simon, 1875
Karakteristik af slægten: Slægten består af aflange, smalle edderkopper med lange ben som er knyttet til græsser, siv og andre urter. De er ikke altid lette at få øje på, da den stribede, stråfarvede krop holdes tæt ind mod stængler, mens benene holdes udstrakt foran og bagved kroppen, med undtagelse af det tredje benpar som omklamrer stænglen. I Danmark findes to ret variable arter, der kan være vanskelige at adskille alene på udseende. Da arterne kun overlapper lidt i habitat, vil man som regel kunne sætte det rigtige artsnavn på, men skal man være helt sikker må man undersøge palper og epigyner under stereolup. De kan godt minde lidt om stavedderkopper (Tetragnathidae), som også udstrækker benene for at camouflere sig selv på stængler, men Tibellus arterne har betydeligt mindre kæber og anderledes øjne.
Tibellus maritimus (Menge, 1875)
Kendetegn: Meget lig T. oblongus i udseende. Grundfarven er gulbrun. En lang mørk midterstribe strækker sig langs hele dyrets længde. Bagkroppen har endvidere mørke bånd langs siderne. På hver side af midterstriben er der ofte en række mørke punkter. Hos T. oblongus er der som regel kun et eller to par punkter. Hannen er mørkere end hunnen og har lidt mere kontrastrige tegninger. Længde: Hun 8-10 mm; han 7-8 mm. Kønsmodenhed: Sommer. Habitat: Især marehalm og sand-hjelme langs kysterne undertiden også i indlandet, mest på indlandsklitter med grove græsser. Udbredelse: Almindelig langs kysterne hvor der er egnet habitat, ret sjælden i indlandet. Vidt udbredt i Europa men generelt sjældnere end T. oblongus.
Juvenil.
Tibellus oblongus (Walckenaer, 1802) - Græsbladsedderkop
Kendetegn: Meget lig T. maritimus, men som regel kun med et til to par pletter bagerst på bagkroppen. Nogle individer kan dog have flere (op til tredive par) og derved være vanskelige at adskille fra T. maritimus, med mindre kønorganerne undersøges under stereolup, og sammenlignes med tegninger fra litteraturen. Hannen er mindre og mørkere, og kan også forveksles med T. maritimus. Længde: Hun 8-10 mm; han 7-8 mm. Kønsmodenhed: Sommer. Habitat: Græsser og andre urter, typisk fugtige enge og græsoverdrev med høj vegetation. Modsat T. maritimus er denne art almindeligst i indlandet og ret sjælden i kysthabitater. Udbredelse: Almindelig og vidtudbredt i Danmark og Europa.
Hun.
Han.
Han.
Han.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun, bagkropstegninger.
Hun.
Hun.