sorteret for danske arter
Billedgalleri og artsbeskrivelser
Tekst og fotos © 2011 Jørgen Lissner
Europas og Grønlands edderkopper
Familie: Oonopidae (Dværg-seksøjespindere)
Biologi: I Nord- og Mellemeuropa findes arter som er indslæbt fra varmere himmelstrøg til væksthuse og andre bygninger.
Karakteristik af familien: Familie med meget små arter på omkring 1.5 til 2.5 mm længde. De kun seks, forholdsmæssigt store øjne sidder sammentrængt i en gruppe på et smalt hoved, der kun er lidt bredere end øjengruppen. En slægt, Diblemma, har kun to øjne. Arterne er fortrinsvis røde eller lyserøde- rødorange i farve.
Slægt: Oonops Templeton, 1835
Karakteristik af slægten: Tibia og Metatarsus I og II er forsynet med parrede torne, og antallet af par på Tibia I er en sikker karakter til at adskille slægtens to Nordeuropæiske arter.
Oonops domesticus Dalmas, 1916 - Rød vægjæger
Kendetegn: Rød vægjæger er let genkendelig på sin farve og gangart, som veksler mellem slowmotion bevægelser og hurtige spurter. Denne adfærd ses nemt hvis man forstyrrer den ved sætte en finger tæt ved den. Arten er også speciel ved kun at have seks øjne. Kun omkring fem andre danske arter har 6 øjne, og de er allesammen mellemstore til store edderkopper. Hannens palpe er af en meget simpel konstruktion, nærmest bare en beholder. Tibia I med fem par ventrale torne i sammenligning til Oonops pulcher, som kun har fire par. Længde: Hun 2 mm; han 1.5 mm. Kønsmodenhed: Hele året. Habitat: Arten ses næsten udelukkende i huse, oftest i badeværelser efter at lyset har været slukket i nogle timer. Tænder man lyset, kan man være heldig at se den før den når at skjule sig. Udbredelse: Rød vægjæger er formentlig relativ almindelig i Danmark. Ihvertfald, alle de huse jeg har opholdt mig i, efter at jeg begyndte at interessere mig for edderkopper, har alle før eller siden vist sig at have en bestand. Der kan dog gå måneder mellem de enkelte observationer.
Han.
Han.
Han.
Slægt: Silhouettella Benoit, 1979
Silhouettella loricatula (Roewer, 1942)
Juvenil (1.2 mm, usikker id). Bestemt ud fra bagkrops scuta, rekurv bagerste �jenr�kke og habitat).
Juvenil.
Juvenil.
Han.
Han.
Han.