sorteret for danske arter
Billedgalleri og artsbeskrivelser
Tekst og fotos © 2011 Jørgen Lissner
Europas og Grønlands edderkopper
Familie: Nesticidae (Huleedderkopper)
Biologi: Familiens arter er fortrinsvis er udbredt i Syd- og Sydøsteuropa. Kun tre arter fra typeslægten Nesticus når Mellemeuropa, heraf er der kun én som når op til Skandinavien. En enkelt art af Nordamerikansk oprindelse, Eidmannella pallida, optræder nu som kosmopolit, i det arten nu findes indslæbt til store dele af verden, dog ikke Nordeuropa. Mange Nesticider er knyttet til mørke, fugtige habitater, og del arter er deciderede huleedderkopper. Arterne bygger uregelmæssige, tyndmaskede volumenspind.
Karakteristik af familien: Familien er nært beslægtede med kugleedderkoppefamilien (Theridiidae). Begge familier er karakteriseret ved at de fleste individer har en kamformet række af 6-10 savtakkede børster på tarsus IV, som anvendes til at trække silke ud fra spindevorterne. Kammen er dog ofte dårligt udviklet hos voksne hanner. Nesticiderne adskiller sig dog fra Theridiiderne ved at have en opsvulmet forkant på underlæben (labium) og ved at have længere ben, især det forreste benpar. Nesticiderne har også en relativ tæt og lang beklædning med børster på benene i forhold til kugleedderkopperne. Bentorne er fåtallige og afviger kun lidt fra benenes børster. Hos Nesticiderne er øjnene arrangeret i to rækker med hver fire øjne.
Slægt: Nesticus Thorell, 1869
Karakteristik af slægten: Familiens største slægt. De fleste arter er huleedderkopper i tempererede egne. Fra Europa kendes ca. 25 arter, heraf kun en i Nordeuropa, som også er en dansk art. Afstanden mellem hovedets forkant og de forreste midterøjne (clypeus) er ret stor, og større end afstanden mellem de forreste og bagerste midterøjne. Øjnene er af ens størrelse, den forrest øjenrække er svagt tilbagebøjet mens den bagerste øjenrække er noget fremadbøjet. De forreste midterøjne er meget små, og placeret på en lille forhøjning. Colulus hos slægtens edderkopper er stor. Colulus formodes at være et delvist bortreduceret spindevortepar, som har mistet deres funktion i løbet af udviklingshistorien.
Nesticus cellulanus (Clerck, 1757) - Nesticider
Kendetegn: Rygskjoldet er lyst olivengrønt, blankskinnende og med uregelmæssig sort midterbånd og sort margin. Øjnene omkredset af områder med sort pigmentering. Maxillerne er længere end bred, og forsynet med tætte børster. Brystpladen (sternum) er ensfarvet lyst gulbrun. Bagkroppen har samme grundfarve som rygskjoldet. Forrest ses et karakteristisk gråsort cellemønster, og bagerst nogle sorte bjælker i midtlinien. På undersiden, lige foran spindevorterne ses undertiden nogle sorte pletter. Benene har samme farve som rygskjoldet, og er som regel med tydelige sorte ringtegninger. Tarsi med tre kløer. Den kamformede række af børster på tarsus IV er utydeligt savtakket. Hannens palper er meget komplekse, og har et seglformet paracymbium. Hunnens palper med klo. Hunnen kan ses bærende rundt på sin hvidgule ægsæk fastgjort til spindevorterne i sommermånederne. Længde: Hun 4-5.5 mm; han 3.5-5 mm. Kønsmodenhed: Voksne hanner træffes fra april til juli. Voksne hunner træffes især i perioden maj til september, men kan findes hele året rundt. Habitat: Mørke, fugtige steder såsom huler, kældre, brønde, underjordiske rør, hulrum under kampesten, under udhængende vegetation på mørke steder såsom brinker ved grøfter, topstar tuer i moser, mørke steder i skove osv. Udbredelse: Holarktisk udbredt. Ualmindelig og lokal i Danmark, men muligvis overset på grund af de specielle habitatkrav. Sandsynligvis findes der kolonier på steder, som kun vanskeligt lader sig undersøge af araneologer. Arten er vidt udbredt i Europa, og er mere almindelig i Mellemeuropa end i Nordeuropa.
Subadult han.
Subadult han.
Hun.
Hun.
Hun, bagkropstegninger.
Han.
Han, palpe.
Han.
Han.