sorteret for danske arter
Billedgalleri og artsbeskrivelser
Tekst og fotos © 2011 Jørgen Lissner
Europas og Grønlands edderkopper
Familie: Liocranidae (Smalhovedede sækspindere)
Slægt: Agroeca Westring, 1861
Karakteristik af slægten: Forkrop har normalt ret tydelige markeringer i form af nogle mørke, kantede løkker som udgår fra fovea. Bagkrop med utydeligt v- eller w-formet mønster eller mørke, skråtstillede pletter i rækker eller tværbånd. Bagerste øjenrække tydeligt fremadbøjet. Metatarsus i og II med tre par ventrale torne. De tre danske arter kan adkilles på bagkroppens grundfarve og kropslængden.
Agroeca brunnea (Blackwall, 1833) - Felampespinder
Kendetegn: Den største art i slægten. Forkrop rødbrun med gyldne hår. Bagkroppen gylden rødbrun og lidt glinsende, noget lig A. proxima som også overlapper i habitat, men dog er tydeligt mindre. Artens danske navn, felampespinder, kommer af de meget karakteristiske ægkokoner som ligner et vinglas som hænger på hovedet. Kokonerne placeres rundt omkring i vegetationen, og ses oftere end selve edderkoppen. Kokonerne kan være snehvide eller camoufleret med jord, og derfor jordfarvede. Længde: Hun 7-8 mm; han 6-7 mm. Kønsmodenhed: Hele året. Habitat: Fugtige eller tørre skovkanter, skove, hedemoser, moser og tørre områder med lav vegetation. Udbredelse: Ret sjælden i Danmark med flest forekomster i Jylland. Sjældnere end A. proxima. Vidt udbredt i Europa, nogle steder hyppigere end A. proxima.
Juvenil.
Juvenil.
Juvenil.
Hun.
Hun.
Hun, bagkrop.
Hun.
Hun.
Han.
Han.
Agroeca lusatica (L. Koch, 1875)
Kendetegn: Arten er en anelse større end den nærtbeslægtede A. proxima, som også træffes i klitter, typisk dog lidt længere inde end A. lusatica. De to arter afviger også i farve, hvor bagkroppens grundfarve er kobberfarvet hos A. lusatica vekslende med blygrå tegninger, mens den er ret ensfarvet orangebrun hos A. proxima. Længde: Hun 6-7 mm; han 5-6 mm. Kønsmodenhed: Efteråret. Habitat: I Danmark kun kystnære klitter. I Europa også i skovområder. Udbredelse: Agroeca lusatica har en yderst lokal udbredelse i Danmark, og er kun kendt fra nogle få klitlokaliteter i Nymindegabområdet, hvor den dog kan være ret talrig. Lokal og sjælden i Nord- og Mellemeuropa.
Hun.
Han.
Agroeca proxima (O. P.-Cambridge, 1871)
Kendetegn: Ligner A. brunnea en del men er mindre. Ægkokon betydelig smallere, nærmest lancetformet, og derfor noget anderledes end kokonen hos A. brunnea. Længde: Hun 5.5-7.5 mm; han 4-5.5 mm. Habitat: Primært heder og klitter, men undertiden også i samme habitat som A. brunnea. Udbredelse: Den almindligste danske art i familien, og er kendt fra næsten alle landsdele. Vidt udbredt i Europa.
Han.
Hun.
Hun.
Han.
Han.
Han, bagkropstegninger.
Han.
Slægt: Apostenus Westring, 1851
Apostenus fuscus Westring, 1851
hun.
Hun.
Han.
Han.
Han.
Slægt: Liocranoeca Wunderlich, 1999
Liocranoeca striata (Kulczynski, 1882)
Subadult hun.
Hun.
Hun.
Subadult hun.
Slægt: Liocranum L. Koch, 1866
Karakteristik af slægten: Ret store Liocranider med ret bred øjengruppe og derfor nogen lighed med Clubionidae. Bagerste øjerække let tilbagebøjede.
Liocranum rupicola (Walckenaer, 1830)
Kendetegn: Forkrop rødlillabrun med tandede laterale bånd og mørk stribe langs margen. Bagkrop rødlillabrun med tydelig grå hjertemærke bagved hvilken skråtstillede streger danner v-mønstre flankeret af mørke pletter og streger. Ben svagt annulerede. Længde: Hun 6-8.5 mm; han 5.5-6 mm. Kønsmodenhed: Forår og efterår. Habitat: Under sten på tørre, stenede steder og klippekyster. Udbredelse: I Danmark er arten kun kendt fra Bornholm. Vidt udbredt i Europa og mere almindelig i landene syd for Danmark.
Subadult han.
Juvenil.
Juvenil.
Han.
Han.
Han.
Han.
Han.
Han, bagkropstegninger.
Han.
Han.
Han.
Subadult hun.
Subadult hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Slægt: Scotina Menge, 1873
Karakteristik af slægten: Ret små edderkopper med seks til ti par ventrale torne på tibia I som tydeligt ses med en floralup. Forkroppen er noget mørkere end hos familiens øvrige slægter og noget blank. Arterne findes ved jordoverfladen i mos og under visne plantedele. Femora er lysebrune, mens resten af leddene udadtil er mørkere, især forrest på edderkoppen. De to danske arter adskilles let på deres udseende.
Scotina celans (Blackwall, 1841)
Kendetegn: Hannen har en betydeligt mindre bagrop end hunnen, og er derfor noget mindre. Arten har karakteristiske lyse laterale bånd såvel som et lyst midterbånd og kan derfor på afstand minde om jagtedderkoppe unger fra Pardosa slægten. Bagkroppen er rødbrun og har karakteristiske Liocranide tegninger med blygrå rækker af skråtstillede streger, som dog er noget utydelige hos hannen. Længde: Hun 4-5 mm; han 2.5-3 mm. Kønsmodenhed: Hanner om efteråret, hunner hele året? Habitat: Fugtig mos, førn og tuer i lyngbakker og skovkanter. Udbredelse: Fundet første gang i Danmark i 2005 på en midtjysk hedebakke. Vidt udbredt i Europa
Han.
Hun.
Hun.
Hun.
Scotina gracilipes (Blackwall, 1859)
Kendetegn: Samme forkropstegninger som hos S. celans, men de lyse laterale bånd og midterbånd er betydeligt mørkere, og derfor mindre fremtrædende. Det bevirker at rygskjoldet opleves ensfarvet mørk. Rygskjoldet er endvidere meget blank hos denne art. Bagkrop ligeledes mørkere end hos S. celans med svagt synlige tegninger. Samme farvefordeling på benene som hos S. celans men generelt lidt mørkere og skinnende. De mørke segmenter på de bagerste benpar er med svage ringtegninger. Længde: 2.5-3.5 mm. Kønsmodenhed: Hanner sensommer og efterår, hunner hele året. Habitat: Tørre, sandede steder, såsom klitter, indsande og heder. Udbredelse: Mest udbredt i Jylland men også kendt fra Sjælland og Bornholm. Vidt udbredt i Nordeuropa.
Hun.
Han.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.