sorteret for danske arter
Billedgalleri og artsbeskrivelser
Tekst og fotos © 2011 Jørgen Lissner
Europas og Grønlands edderkopper
Familie: Gnaphosidae (Museedderkopper)
Karakteristik af familien: Robuste edderkopper i sorte og brune farver. Nogle arter har et karakteristisk bagkropsmønster, typisk hvide pletter på mørk baggrund, eller lyse prikker eller linier. Hos nogle arter ses metalglans. Bagkroppen er noget fladtrykt og langstrakt. Hos nogle arters hanner ses et scutum forrest på bagkroppen. Det danske navn "Museedderkopper" refererer til bagkroppens tætte fløjlsbehåring, der leder tanken hen på musepels. Hovedet er ikke skarpt afsat fra thorax. De bagerste midterøjne er ofte ikke runde men ovale, trekantede eller sprækkeformede. De forreste spindevorter er rørformede, længere end de bagerste og placeret ret langt fra hinanden. Tarsi med to kløer og en tæt børste af hår. På tarsi ses også scopulae som er en tæt rækkestillet børste af korte hår. Arterne er primært knyttet til jordoverfladen, men for eksempel er arter i Scotophaeus slægten husedderkopper. De fleste arter er nataktive. De spinder en rørformet retræte som udgangspunkt for opsøgende jagt på byttedyr.
Slægt: Callilepis Westring, 1874
Callilepis nocturna (Linnaeus, 1758)
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Slægt: Drassodes Westring, 1851
Karakteristik af slægten: Bagkrop tæt fløjlhåret i rødbrune til brungrå farver. Kan godt minde om arter fra sækspinderfamilien (Clubionidae) men har typisk rørformede spindevorter. Slægtens medlemmer har et karakteristisk hak i trochanterne (hofteleddene). Bagerste mediære øjne er ovale. Hanner uden scutum på bagkroppens overside. De tre danske arter er vidt udbredte, men kun en art er almindelig.
Drassodes cupreus (Blackwall, 1834)
Kendetegn: Stort set identisk med D. lapidosus. Forkrop med mørk kantlinie. Længde: 9-18 mm. Kønsmodenhed: Hunner hele året, hanner forår og sommer. Habitat: Tørre lysåbne steder såsom heder, grusgrave, klitter og overdrev. Retræten, hvor edderkopperne opholder sig om dagen, findes typisk under sten, i førn, mos eller basis af vegetation, f.eks tuer. Udbredelse: Almindelig i Danmark og det meste af Europa.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Han.
Han.
Han.
Han, bagkrop.
Han.
Drassodes lapidosus (Walckenaer, 1802)
Længde: 9-18 mm. Kønsmodenhed: Hunner hele året, hanner forår og sommer. Udbredelse: Ret sjælden i Danmark.
Han.
Han.
Han.
Hun.
Hun.
Hun, bagkrop.
Hun.
Hun og ægsæk.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Han.
Han.
Han.
Hun.
Drassodes pubescens (Thorell, 1856)
Kendetegn: Det er en relativ lille art som alene på størrelsen kan adskilles fra slægtens to øvrige arter, selvom den udseendemæssigt ligner. Arten er dog en anelse blegere. Længde: Hun 6-8 mm; han 5-7 mm. Kønsmodenhed: Forår og tidlig sommer. Habitat: Tørre eller let fugtige lysåbne steder såsom heder, skovkanter og lysåbne skove. Udbredelse: Findes spredt i Danmark men er ikke særlig almindelig. Det samme gælder for resten af Europa.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Slægt: Drassyllus Chamberlin, 1922
Karakteristik af slægten: De bagerste, midterøjne er større end de laterale, skråtstillede og ovale hos de fleste arter. Bagerste øjenrække er buer svagt fremad (prokurvede) og de midterste øjne er tættere på hinanden end de er til de laterale. Distale ende af metatarsi III og IV er forsynet med en ventral kam af rækkestillede børster. Typisk helt mørke arter som ligner arter fra Zelotes slægten.
Drassyllus lutetianus (L. Koch, 1866)
Han.
Hun.
Drassyllus praeficus (L. Koch, 1866)
Kendetegn: Mørkebrun til sort art med to kontrasterende gulorange plader (operculae) foran kønsfuren på bagkroppens underside. Længde: Hun 5-6 mm; han 4.5-5 mm. Kønsmodenhed: Forår og sommer. Habitat: Primært kystnære, tørre områder med lav vegetation og sten. Udbredelse: Ikke særlig almindelig, men vidt udbredt i Danmark såvel som i Europa.
Hun.
Han.
Han.
Han.
Drassyllus pusillus (C. L. Koch, 1833)
Han.
Han.
Hun.
Hun.
Hun, bemærk lyse metatarsi og tarsi.
Slægt: Gnaphosa Latreille, 1804
Karakteristik af slægten: De fleste arter med mørkebrun forkrop. Bagkrop enten mørkebrun, gråsort eller sort og tæthåret. Slægten adskilles fra familiens øvrige slægter ved at have den bagerste øjenrække tilbagebøjet.
Gnaphosa bicolor (Hahn, 1833)
Han.
Exuvium.
Juvenil.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Gnaphosa leporina (L. Koch, 1866)
Kendetegn: Hele edderkoppen fremtræder brun med bagkrop og ben lysere ned forkroppen. Slægtens to andre danske art, G. nigerrima og G. bicolorer til sammenligning henholdvis sorte, sidstnævnte med røde ben. Længde: Hun 7-9 mm; han 5.5-7 mm. Kønsmodenhed: Sommer Habitat: Fugtig hede. Udbredelse: I Danmark kun kendt fra Jylland. Ret sjælden men dog almindeligere end G. nigerrima, som kun er kendt fra Østjylland. Arten er vidt udbredt i Europa men lokal.
Hun.
Hun.
Subadult han.
Subadult han.
Subadult han.
Subadult han.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Han.
Han.
Gnaphosa nigerrima L. Koch, 1877
Subadult han.
Subadult han.
Subadult han.
Subadult han.
Subadult han.
Subadult han.
Subadult han, bagkrop.
Subadult han, spindevorter.
Han.
Han.
Han.
Han.
Han, spindevorter.
Han, palpe.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun, bagkrop.
Hun.
Hun.
Slægt: Haplodrassus Chamberlin, 1922
Karakteristik af slægten: Ligesom hos Drassyllus er de bagerste mediære øjne ovale, skråtstillede og tættere på hinanden end på de laterale. Haplodrassus afviger ved at hos denne slægt er de distale ender af metatarsi III og IV uden en ventral kam af rækkestillede børster. Hos nogle arten i slægten er der mønstre af sorte streger på forkroppens ellers lysebrune grundfarve, men dette ses bedst hos spritpræparerede dyr. Bagkroppen er hos nogle arter mønstret, men da mønstret er noget varibelt egner det sig ikke til at pålideligt at adskille arterne. Seks arter er fundet i Danmark, men kun én er almindelig.
Haplodrassus cognatus (Westring, 1861)
Haplodrassus dalmatensis (L. Koch, 1866)
Han.
Han.
Han.
Hun.
Hun, bagkropstegninger.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Haplodrassus minor (O. P.-Cambridge, 1879)
Kendetegn: Minder om H. signifer men er meget mindre. Størrelsen af voksne er en god karakter i artsadskillelsen. Længde: Hun 4 mm; han 3.5 mm. Kønsmodenhed: Sommer. Habitat: Sten- og sandstrande med opskyl. Udbredelse: Første fund af denne art i Danmark var i 2005, hvor en han blev taget ved Vejle Fjord. Sjælden men vidt udbredt i Europa.
Han.
Han.
Han.
Han.
Han.
Han.
Han.
Han.
Han.
Hun.
Hun.
Hun.
Haplodrassus moderatus (Kulczynski, 1897)
Hun.
Hun, bagkrop.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Haplodrassus signifer (C. L. Koch, 1839) - Jordjæger
Kendetegn: Varierer i farve fra brun til næsten sort. Lidt buttet, fladtrykt bagkrop, undertiden med lidt lysere farvetegninger. Endvidere er tre par langsgående lysere streger som regel synlige, hvoraf det bagerste par er skråt orienteret. Længde: Hun 7-9 mm; han 5-8 mm. Kønsmodenhed: I nordvest Europa er hovedparten af voksne hanner registreret i perioden maj til starten af juli mens voksne hunner er tilstede i en længere periode fra midt maj og frem til september. I Mellemeuropa har arten en længere periode hvor voksne dyr træffes det meste af året, dog hovedsageligt fra maj til august. Habitat: Lysåbne, gerne tørre steder såsom klitter, heder, overdrev og sandmarker. Også alpine stenmarker og tundra i bjergegne. Udbredelse: Slægtens almindeligste art. Vidt udbredt i Europa.
Subadult hun.
Han.
Hun kort før æglægning.
Hun.
Han.
Han.
Han.
Juvenil.
Juvenil.
Han.
Han.
Han.
Han.
Han.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Haplodrassus silvestris (Blackwall, 1833)
Han.
Han.
Han.
Han, palpe.
Han.
Han, bemærk den karakteristiske spidse tibialapophyse.
Han.
Han.
Han.
Hun.
Hun.
Hun.
Slægt: Micaria Westring, 1851
Karakteristik af slægten: En lidt særstillet slægt, som tidligere har været placeret i sækspinderfamilen (Clubionidae). En fordybning i munddelenes enditer, og den ofte ovale form af de bagerste, midterøjne har bevirket, at slægten er havnet i Gnaphosidae. For- og bagkrop er dækket af flade, mørke skælhår, ofte med kontrasterende hvide prikker eller streger. Skælhårene er ofte med metalglans. Slanke, myrelignende edderkopper som løber hurtigt omkring på tørre og varme steder.
Micaria aenea Thorell, 1871
Kendetegn: Mellemstor, ret mørk Micaria art. Længde: Hun 4-4.5 mm; han 3-3.5 mm. Kønsmodenhed: Forår og forsommer. Habitat: Solbeskinnet førn på heder, hedemoser, skovlysninger og -kanter, gerne i forbindelse med lyng. I Mellemeuropa træffes arten også i alpine tørvemoser. Udbredelse: Ualmindelig i Danmark med fund fra Jylland og nordøst Sjælland. Vidt udbredt i Nord- og Mellemeuropa men generelt ret sjælden.
Han.
Han.
Micaria dives (Lucas, 1846) - Juvel myre-edderkop
Juvenil.
Juvenil.
Juvenil (subadult?). Manglende højre forben regenereret næsten fuldstændigt i et enkelt hudskifte.
Subadult hun.
Subadult hun.
Subadult hun.
Subadult hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Han.
Han.
Han.
Han.
Han.
Han.
Micaria fulgens (Walckenaer, 1802) - Skovmyre-edderkop
Kendetegn: Stor, grålig og ret buttet Micaria art. Forkrop mørkebrun med grå hår på forkroppen bortset fra hovedregionen der er beklædt med metalskinnende hår som alt efter lyset har glans i gule eller røde farver. Længde: Hun 4.5-6 mm; han 4.5-5.5 mm. Kønsmodenhed: Forår og sommer Habitat: Tørre, sandede steder gerne med lyng, hvor arten kan sigtes fra solbeskinnet førn. I Mellemeuropa ses arten også i stenede områder og i fyrreskove , herunder skovkanter. Udbredelse: Ret sjælden i Danmark med fund fra Østjylland, hvor arten blandt andet træffes i Salten Langsø området og på Samsø. Arten er også fundet i nordvest Sjælland. Mere almindelig i Mellemeuropa.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Micaria lenzi Bösenberg, 1899
Kendetegn: Minder en del om den almindelige M. pulicaria men er mindre, og med de hvide farvetegninger på bagkroppen reduceret til et utydeligt tværbånd. Metalglansen har et mere lilla skær i forhold til hos M. pulicaria. Længde: Hun 2.6-3 mm; han 2.3-2.7 mm. Kønsmodenhed: Forår og tidlig sommer. Habitat: Klitter og stenstrande/kystoverdrev med sten. Udbredelse: Formentlig sjælden i Danmark og Europa, Indtil for få år siden var der kun ganske få fund af denne art. I de sidste par år er arten dog blevet fundet flere steder, så enten er den i fremgang eller også har den bare været overset.
Juvenil.
Juvenil.
Han.
Hun.
Hun.
Han.
Han.
Han.
Han.
Micaria pulicaria (Sundevall, 1831) - Almindelig myre-edderkop
Kendetegn: Hoved sort med hvide linier udgående fra fovea i forskellige retninger og med moderat metalglans. Bagkrop sort med kraftig metalglans og et par tværgående hvide linier dorsalt. Bagerst tre hvide pletter i langsgående række. Femora I og II er sorte, mens femora III og IV er mørkebrune. Længde: Hun 2.7-4.5 mm; han 3-3.5 mm. Kønsmodenhed: Forår og sommer. Habitat: Varme tørre steder i mange habitat typer, undertiden også haver. Udbredelse: Vidt udbredt i Danmark og Europa og generelt almindelig i egnede habitater.
Hun.
Han.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Micaria silesiaca L. Koch, 1875 - Sand myre-edderkop
Hun, bagkropstegninger.
Hun.
Hun.
Han.
Han.
Han.
Han.
Micaria subopaca Westring, 1861 - Bark myre-edderkop
Kendetegn: Lille Micaria art. Forkrop mørkebrun, relativt sparsomt behåret med hvide hår. Bagkrop blåsort, metalskinnende med en enkelt skarptaftegnet hvid tværlinie som er brudt på midten. Ben brune, undtagen femora der er mørke. Femora på de to bagerste benpar har tydelige lyse længdestriber. Længde: Hun 2.8-3.3 mm; han 2.5-3 mm. Kønsmodenhed: Forår og sommer. Habitat: Solbeskinnede træstammer i fyrre- og granskove, undertiden også på stammer af fritstående og allé træer. Udbredelse: Vidt udbredt i Danmark men meget lokal. Ret sjælden i Mellemeuropa. Hvor den forekommer kan den undertiden være talrig.
Hun.
Hun.
Han.
Hun.
Hun.
Hun.
Han.
Han.
Han.
Han.
Han.
Han.
Slægt: Phaeocedus Simon, 1893
Phaeocedus braccatus (L. Koch, 1866)
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Slægt: Scotophaeus Simon, 1893
Karakteristik af slægten: Denne slægt indeholder i Nordeuropa tre arter, hvoraf to forekommer i Danmark. Bagkroppen er uden mønster, og fremtræder fedtet sølvgrå grundet den tætte behåring med korte grå hår. Hannerne har scutum, hvilket dog er svært at se hos slægtens almindeligste art S. blackwalli. De bagerste midterøjne er runde og lidt tættere på hinanden end til de laterale. Clypeus er lav, ca. samme højde som diameteren and de forreste mediære øjne. Nataktive jægere som i Nordeuropa kun træffes indendørs i huse.
Scotophaeus blackwalli (Thorell, 1871)
Kendetegn: Arten er også kendt som Herpyllus blackwalli. Hannen lidt mindre end hunnen, ellers ligner kønnene hinanden meget. Forkrop orangebrun med tiltrykte grå hår. Ben orangebrune. Længde: Hun 9-12 mm; han 7-10 mm. Kønsmodenhed: Hunner hele året, hanner fra sommer til efterår. Habitat: I Danmark kun indendørs i opvarmede huse. I varmere europæiske lande også udendørs under bark og i murrevner. Udbredelse: Vidt udbredt i Danmark og Europa, også indslæbt til USA.
Hun.
Hun.
Subadult hun.
Typiske cylindriske spindevorter hos Gnaphosidae.
Hun.
Hun, bagkrop.
Hun.
Hun.
Han.
Han.
Hun.
Han.
Han.
Scotophaeus scutulatus (L. Koch, 1866)
Hun.
Hun.
Hun.
Hun, bagkrop.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Habitat, træstamme med ægsæk under afpillet bark.
Hun.
Hun.
Hun, forben med hæftehår.
Hun.
Hun, bagkropstegninger.
Han.
Han.
Han, scutum ikke synlig på levende individer.
Hun.
Hun.
Slægt: Trachyzelotes Lohmander, 1944
Trachyzelotes pedestris (C. L. Koch, 1837)
Han.
Han.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Slægt: Urozelotes Mello-Leitão, 1938
Urozelotes rusticus (L. Koch, 1872)
Slægt: Zelotes Gistel, 1848
Karakteristik af slægten: Brunsorte til sorte edderkopper uden bagkropsmønster. Kan forveksles med mørke arter af Drassyllus. Bagerste mediære øjne af samme størrelse som de laterale eller allerhøjst en lille smule større. Bagerste øjenrække lige, sjældent fremadbøjet, og øjnene er placeret lige langt fra hinanden. Øjenrækkerne er ret korte på grund af at hovedet er smalt, bredden af en øjerække under en trediedel af forkroppen hvor den er bredest. Forkrop som regel blank, og blankere end bagkroppen. Slægten er nu splittet op i flere slægter, måske fordi den oprindelig var meget artsrig (over halvtreds arter kendt fra Frankrig). Flere arter, især de helt sorte, er næsten identiske i udseende, og kan kun artsbestemmes med sikkerhed under stereolup. Nogle arter kan adskilles på benenes fordeling af sorte og lyse farver.
Zelotes apricorum (L. Koch, 1876)
Hun (med dugperler).
Hun (med dugperler).
Zelotes clivicola (L. Koch, 1870)
Han.
Han.
Zelotes electus (C. L. Koch, 1839)
Kendetegn: Zelotes electus har grundet de relativt kraftige ben et karakteristisk robust udseende. Arten er også speciel ved at have en meget kompakt øjegruppe, hvor de forreste midterøjne er sammenhængende med de forreste laterale øjne. Som hos andre Zelotes og Zelotes-lignende arter er benenes pigmentering en god hjælp i artsbestemmelsen. Zelotes electus er kendetegnet ved at have lysebrune, apikalt mørke femora, mørke patella, mørke tibia, mellembrune metatarsi og lysebrune tarsi. Længde: Hun 4-5.5 mm; han 3.5-4.5 mm. Kønsmodenhed: Forår og sommer. Habitat: Klitter og klitheder med laver og blotlagt sand. Ses jævnligt løbe omkring i solskin. Udbredelse: Arten er lokalt almindelig ved kysterne, hvor der er egnet habitat. Undertiden træffes den også i sandede områder i indlandet.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Zelotes latreillei (Simon, 1878)
Kendetegn: Ret stor, blanksort art med et par kontrasterende orange plader (operculae) foran kønsfuren. Bortset fra operculae er de yderste led af benene (tarsi) det eneste der ikke er helt sort på arten, i det de typisk er brungrå. Længde: Hun 7-8 mm; han 4.5-7.5 mm. Kønsmodenhed: Forår og sommer. Habitat: Varmede sandede steder, eksempelvis klitter, marint forland, lysåbne skove på sandbund. Udbredelse: Vidt udbredt i Danmark og Europa og ret almindelig.
Hun.
Hun.
Hun.
Zelotes longipes (L. Koch, 1866)
Hun.
Hun.
Hun.
Ægsæk.
Zelotes petrensis (C. L. Koch, 1839)
Kendetegn: Stort set identisk i udseende med Z. latreillei, men en anelse mindre. De to arter kan nok kun adskilles ved at sammenligne de udvendige kønsorganer under stereolup. Længde: Hun 6-7 mm; han 5-6 mm. Kønsmodenhed: Forår og sommer. Habitat: I Danmark typisk på heder og i varme, sandede skove. Mindre kystbunden end Z. latreillei. Udbredelse: Ret almindelig på heder i Midt- og Østjylland. Sjælden i Østdanmark. Vidt udbredt i Europa.
Hun.
Hun.
Han.
Han.
Zelotes subterraneus (C. L. Koch, 1833)
Kendetegn: Denne art ligner Z. latreillei til forveksling, men er gennemsnitlig en anelse større. Arterne kan kun adskilles under stereolup. Længde: Hun 6.5-9 mm; han 5-6 mm. Kønsmodenhed: Forår og sommer. Habitat: Tørre steder med lav vegetation samt lysåbne skove på sandbund. Udbredelse: Måske den almindeligste art i slægten, kendt fra alle landsdele. Vidt udbredt i Europa.
Hun.
Han.
Hun.
Hun.
Hun.
Han.
Han.
Han.
Han.
Han, alle benled næsten sorte (tarsi og metatarsi en anelse lysere).