sorteret for danske arter
Billedgalleri og artsbeskrivelser
Tekst og fotos © 2011 Jørgen Lissner
Europas og Grønlands edderkopper
Familie: Dictynidae (Plantekrustrådspindere)
Karakteristik af familien: Kaldes også plante-kartespindere på dansk, hvilket ikke er helt dækkende, særligt efter at familien har fået tilføjet slægterne Cicurina og Mastigusa, der tidligere var placeret i tragtspinder familien (Agelenidae). Sidstnævnte slægt er knyttet til myretuers indre, og individer træffes kun sjældent i den omkringliggende førn. Bortset fra disse to slægter indeholder familien små cribellate edderkopper, som anlægger små, uregelmæssige krustråsspind i toppen af urter og buske, i førn, under sten og på træstammer. Spindet er ikke klæbrigt som hos de fleste andre edderkopper, men består af mange krøllede tråde, som fastholder byttedyr ved hjælp af velcro virkning.
Slægt: Argenna Thorell, 1870
Karakteristik af slægten: Små, ret sjældne arter der er knyttet til kysthabitater.
Argenna patula (Simon, 1874)
Hun.
Hun.
Hun.
Argenna subnigra (O. P.-Cambridge, 1861)
Kendetegn: Lille mørk edderkop uden særlige morfologiske kendetegn. Herved skulle den nemt kunne forveksles med de små, sorte dværgedderkopper fra tæppespinder familien. Men arten er dog relativ nem at kende i felten, på grund af habitapreferencen, cribellat fangnettet, den matte gråsorte-gråbrune farve på bagkroppen og den tydeligt "Dictynide" kropsform. Hovedet har langsgående rækker af hvide (10 x lup). Hunnernes epigyn består af to hvide, skiveformede plader, hvilket undertiden også er synligt med lup. Længde: Hun 1.75-2.5 mm; han 1.5-1.75 mm. Habitat: Under sten i klitter, strandvolde og kystoverdrev. Udbredelse: Vidt udbredt i Danmark og Europa, men er ikke særlig almindelig undtagen lokalt.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Slægt: Cicurina Menge, 1871
Karakteristik af slægten: Slægtens arter er ret ens med forkrop og ben i gulorange til brune farver med lysere bagkrop, som regel uden tydelige tegninger. Cicurina cicur er vidt udbredt i Europa mens C. japonica i senere år er fundet indslæbt til Tyskland, Svejts og Danmark. Slægten har kun tre europæiske arter, hvorimod der i Nordamerika forekommer adskillige, herunder arter med øjental reduceret til seks, og blinde hulearter helt uden øjne.
Cicurina cicur (Fabricius, 1793)
Kendetegn: Smuk edderkop med skinnende, gulbrun forkrop og fint meleret, lyserød-brun bagkrop. Spinder er meget lille tæppeagtigt spind som nemt overses. Edderkoppen er typisk lynhurtig til at løbe i skjul når den blotlægges i skovbunden og kan derfor være vanskelig at fange, medmindre det er en hun der vogter sin ægsæk. Længde: 5-7 mm. Kønsmodenhed: Hele året? Habitat: Under dødt træ, i rådnende stubbe, under sten og undertiden i førn i mørke skove med fugtig skovbund. Udbredelse: Ret sjælden i Danmark og overvejende sydlig. Vidt udbredt i Europa og ret almindelig i Mellemeuropa.
Juvenil.
Juvenil.
Hun.
Han.
Han.
Han.
Han.
Han.
Han.
Han.
Han, bagkropstegninger.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Cicurina japonica (Simon, 1886)
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Slægt: Dictyna Sundevall, 1833
Karakteristik af slægten: Små, ret ensartede edderkopper med bred bagkrop og korte ben. Mønstret med hvide hår på en mørk krop og hovedregion, på sidstnævnte sidder hårene ofte i langsgående rækker. De danske arter er mest knyttet til lavere vegetation, typisk dværgbuske og urter, hvor det blålige, lidt uldne spind anlægges i toppen af grene og blomsterskud. Der findes dog også arter der anlægger der spind på klipper, under tangopskyl og udvendigt på huse. Arterne kan være vanskelige at adskille uden brug af stereolup.
Dictyna arundinacea (Linnaeus, 1758) - Lille plantekrustrådsspinder
Kendetegn: Mørkebrun, tæt behåret med hvide hår så arten virker grå, hvor hårene sidder tæt. Hovedet har fem langsgående rækker af hvide hår. Længde: Hun 2.5-3.5 mm; han 2-3 mm. Kønsmodenhed: Forår og sommer Habitat: Heder, overdrev og moser (især næringsfattige), ofte i toppen af dværgbuske og græsser, gerne vissent. Udbredelse: Den eneste almindelige art i slægten. Meget almindelig, hvor der er egnet habitat.
Han.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Dictyna latens (Fabricius, 1775)
Kendetegn: Meget mørkere end de øvrige arter i slægten, og kan vel kun forveksles med Argenna subnigra. Sidstnævnte har dog ikke tydelige langsgående hvide hår på hovedet og er generelt mere brunlig. Længde: Hun 2.5-3-5 mm; han 2-2.5 mm. Kønsmodenhed: Forår og sommer. Habitat: Samme som D. arundinacea ifølge litteraturen. Egne fund peger dog i retning af at arten er mindre knyttet til lyng og mere knyttet til tør vegetation på kystnære overdrev og strandoverdrev. Udbredelse: Ikke særlig almindelig i Danmark, men er dog kendt fra det meste af landet. Nok mere almindelig syd for Danmark.
Han.
Han.
Dictyna major Menge, 1869 - Klippe-kartespinder
Længde: Hun 3-3.5 mm; han 2.5-3 mm.
Subadult hun.
Subadult hun.
Subadult hun.
Dictyna pusilla Thorell, 1856
Han.
Han.
Han.
Hun.
Hun.
Hun.
Han.
Han.
Dictyna uncinata Thorell, 1856
Han.
Han.
Han.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Slægt: Lathys Simon, 1884
Karakteristik af slægten: De små arter i denne slægt er karakteriseret ved at de forreste mediære øjne er meget mindre end de øvrige.
Lathys humilis (Blackwall, 1855)
Kendetegn: Lille buttet, grønbrun edderkop med sorte tegninger på forkroppen, og med mørkt felt forrest på bagkroppen. Ben med tydelige sorte ringtegninger. Hannerne er slankere end hunnerne. Længde: Hun 2-2.5 mm; han 1.75-2 mm. Kønsmodenhed: Forår og sommer. Habitat: Jeg har primært fundet denne art på skovfyr i både haver og plantager, men har også taget arten på løvtræer i så vidt forskellige situationer som allé træer og skovmoser. I alle tilfælde bag løs bark, mest hyppigt på stammen. Udbredelse: Kendt fra det meste af landet, og lokalt almindelig. Vidt udbredt i Europa.
Hun.
Han.
Han.
Han.
Hun.
Hun.
Hun.
Han.
Han.
Han.
Hun.
Lathys nielseni (Schenkel, 1932)
Hun.
Hun.
Hun, bagkropstegninger.
Hun.
Hun.
Subadult han.
Subadult han.
Han.
Han.
Han.
Han.
Han.
Slægt: Mastigusa Menge, 1854
Karakteristik af slægten: Denne slægt indeholder tre arter hvoraf to er nærtbeslægtede og muligvis kun er to racer af samme art. Hvis dette er tilfældet er navnet arietina det gyldige og er fulgt her. De to arter eller racer afviger kun i øjnenes størrelse og placering. Slægten har levet en omtumlet tilværelse både navnemæssigt, og i forhold til hvilken familie den skal henføres under. For tiden er slægten placeret i Dictynidae, men det kan meget vel ændre sig i fremtiden.
Mastigusa arietina (Thorell, 1871)
Kendetegn: Mellemstor bleg lyserød-brunlig edderkop med svage bagkropstegninger. Hannernes palper har enorme lameller som buer bagud over forkroppen. Længde: 3-3.5 mm. Kønsmodenhed: Hele året? Habitat: Myretuer, gerne i skov med lang kontinuitet og gamle, spredte træer. Hvis man stikker hånden en armslængde ned i en myretue, og tager nogle håndfulde smuld med op i en bakke, kan det hurtigt afgøres om tuen huser en bestand. Undertiden kan arten også findes i førn og sten i nærhed af myretuer. Udbredelse: Formentlig det meste af Danmark, men nok ikke eftersøgt særligt grundigt i nogle landsdele. Kendt fra det meste af Nordeuropa.
Han.
Hun.
Han.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Slægt: Nigma Lehtinen, 1967
Nigma walckenaeri (Roewer, 1951)
Fangspind.
Subadult hun.
Bagkropstegninger, subadult hun.
Subadult hun.
Subadult hun.
Subadult hun.
Hun.
Hun.
Hun.
Hun, bagkropstegninger.
Hun.
Hun.
Han.
Han.
Han.
Han, bagkropstegninger.
Han.
Han.